Hjemmehjælperen er på besøg hos en ældre dame, der har en skål nødder stående på stuebordet. Den ældre dame siger: "Bare spis så mange du vil, jeg kan alligevel ikke lide dem".  "Jo tak, frue, det er sørme pænt af Dem". Gennem de næste uger bliver hjemmehjælperen tilbudt nødder hver gang  han er på besøg. Så en dag siger han: "De skal da ikke blive ved med at købe nødder for min skyld, frue." "Det gør jeg såmænd heller ikke. Godt nok kan jeg ikke selv lide nødderne, men jeg spiser skam chokoladen udenom."

___________________________________________________________________________________________

 

I bogen "På sporet af Elefanten" af Sten Hegeler- Såkaldte psykosofiske betragtninger:

Jeg kender en mand, der kommer hjem en aften og fik en ordentlig skideballe. Det var så uheldigt, at hans elskerinde havde opsøgt hans kone. Og de to havde rottet sig sammen og gav ham det glatte lag. Han hørte tålmodigt på dem, men til sidst syntes han, at han havde fået nok. "Jeg går nu op i seng", sagde han. "Er der nogen, der vil med ?"

____________________________________________________________________________________________

 

Her i agurke-tiden (økologiske selvfølgelig) var det måske en ide med en lille historie (fra Anders And-bladet): En gammel dame steg på bussen og sukkede tungt, da hun så, at bussen var temmelig fuld. -Der er plads på bagsædet, sagde chaufføren. -Men der er så langt derned, svarede den gamle dame. - Ikke noget problem, jeg kan køre lidt frem!

_____________________________________________________________________________________________

  

To tosser har hver købt en banan, til togturen. Idet de kører ind i en tunnel, tager den ene en bid af sin banan. Advarende lyder det fra ham: Spis ikke af bananen, man bliver helt blind af dem. (den må have været ikke-økologisk). 

_______________________________________________________________________________________________________

  

Om at bekymre sig.

Mark Twain har en gang sagt:

Jeg har haft masser af problemer, og de fleste af dem blev aldrig til noget.

_______________________________________________________________________________________________________

  

Der kan bestemt komme noget godt ud af at læse éns datters Anders And-blade:

To personer står og taler sammen. Den ene siger til den anden:

Er du klar over, at du har en sort og en gul strømpe på?

Ja, selvfølgelig, jeg har et par magen til derhjemme.

og

To tosser er ude at gå:

Venter du på mig, siger den ene, jeg skal lige på toilettet.

Jeg kan mærke jeg også skal, siger den anden, kan du ikke tisse for mig også.

Selvfølgelig, siger den første og går ind. Lidt efter kommer han ud igen.

Du glemte da helt at tisse for mig.

Åh ja, det glemte jeg da. Jeg smutter lige der ind igen.

Lidt efter kommer han ud igen og siger: Hvad var det for noget pjat, du skulle jo slet ikke.

_______________________________________________________________________________________________________

  

Denne hændelse er sand og er fra Egernsund i Sønderjylland. Her bor mange danskere af tysk oprindelse. Altså folk, der må tænkes at have været på tysk side under krigen, 2. verdenskrig.

Jan, en i vores familie, går i Egernsund - en tysksindet ven kommer cyklende forbi og råber:

"Mojn Jan, der sieg ist bald nah." (Hej Jan, sejren er nær forestående).

Det kan man da kalde optimisme, her en frygtelig masse år efter Tysklands endelige nederlag.

_______________________________________________________________________________________________________

  

I ældre dage var en spise som østers, hummere og krabber kun noget, der fandt anvendelse i den pænere del af kongeriget Danmark, nærmere bestemt i det finere borgerskab i hovedstaden.

En københavner var på ferie i det mørke Jylland nær Vesterhavet. På kroen spurgte han på et dusin østers.

Kroværten: "Det hår wi ait"

"En hummer da", sagde københavneren.

"Det hår wi ait" lød svaret.

"En portion rejer" spurgte københavneren.

"Det hår wi ait", svarede kroværten

"Min gode mand, sig mig, har De slet ingen skaldyr ?"

Kroværten tøvede lidt og svarede: Joh--, De ka da få ait hårkogt æg

_______________________________________________________________________________________________________.

  

En gammel mand, der hele sit liv har levet på et husmandssted langt ude af en markvej nær Vesterhavet, er for første gang udenfor sognet, da han er inviteret af noget familie til København.

Vel hjemme igen, bliver han spurgt om, hvad han så synes om hovedstaden:

"Joh, København er da en dejlig by, bare en skam den ligger så afsides".

_______________________________________________________________________________________________________

  

Denne vittighed stammer fra lærer-værelset på tale-instituttet i Risskov, den er lidt vovet, men jeg håber, I ikke bærer nag (den blev fortalt af en kvindelig lærer):

En mand nærmer sig de 30 år og vil gerne til at falde lidt til ro, giftes og have børn (som om det med at falde til ro og så få børn ikke er direkte modsætninger ). Han har tre elskerinder, og skal så beslutte, hvem han vil vælge at fri til:

Han giver dem alle tre 25.000 kroner.

Den ene bruger alle pengene på sit udseende, til nyt tøj, frisør og skønhedspleje.

Den anden køber lækre ting til manden, golfudstyr, tøj m.m.

Den tredje køber aktier, og i løbet af kort tid har hun tjent så mange penge, at hun giver ham pengene tilbage, og hun har nu så mange penge, at de vil have nok til resten af livet.

Hvem mon han vælger ???????

 - Hende med de største bryster. 

_______________________________________________________________________________________________________

  

Så er der den om en dreng, der har fået ny lærer i skolen:

Drengen kommer hjem fra skole, og forældrene spørger, hvordan den nye lærer så er.

"Han er god nok, men jeg tror, han er meget religiøs"

"Hvorfor det ?"

"Jo, for hver gang jeg svarede på et spørgsmål, sagde han:

Du gode Gud."

_______________________________________________________________________________________________________

  

Da Ganefryd havde besøg af 2 hollændere fra Golden Temple, fortalte den ene denne her:

Et ægtepar, der har været gift i over 70 år og begge to er midt i 90érne, kommer hen  til en advokat og fortæller, at de gerne vil skilles.

Hvorfor i alverden vil I skilles nu, I har jo været gift i så længe ?

Joh, men vi kunne ikke nænne at blive skilt, så længe børnene levede.

_______________________________________________________________________________________________________

 

Min far fortæller denne: Man er ved at være gammel, når man bøjer sig ned for at binde sine snørrebånd, og tænker på, om der nu er andet man skulle have gjort, mens man nu er her nede.

_______________________________________________________________________________________________________

  

Den er fra Århus, min morfar fortalte den, om den er sand er nok tvivlsom:

En mand kommer ind i en manufakturhandel (det kaldte man en tøjforretning i de gode gamle dage) i Bruunsgade, og spørger ejeren, om han kan få arbejde dér.

Det kan han godt, men kun hvis han kan få solgt den blommefarvede habbit, de har haft hængende så længe.

Ejeren går, og vil komme tilbage efter et par timer.

Da ejeren kommer tilbage, spørger han hvordan det så er gået.

Det er gået godt, habitten er solgt.

Var det ikke svært, spørger ejeren forundret.

Nej, det var som ikke så svært, men førerhunden knurrede.

_______________________________________________________________________________________________________

  

En både viis og hvis Bob Moore fortalte denne:

En sjællænder er inviteret til jagt i Jylland, og vil gerne gøre indtryk på disse jyder. Han går ind i en dyrehandel for at høre, om de ikke har noget særligt i jagthunde.

"Jo, nu skal du se, vi har denne hund, der kan gå på vandet."

Det er lige sagen, sjællænderen køber hunden og tager til Jylland. Under jagten skyder han flere ænder, og hunden løber lige så elegant ud på vandet og henter ænderne. Men ingen ser ud til at lægge mærke til dette.

Næste år er jyderne inviteret til jagt på Sjælland, og vores mand får til opgave at hente dem. Han tager ind på banegården og møder dem dér. Ingen ser ud til at have set ham før, så han spørger: "Er der ingen, der kan huske mig ?"

Så er der en jyde der sindigt siger:

"Joeh, du er da ham, der har en hund der ikke kan svømme."

_______________________________________________________________________________________________________

 

Så er der denne, som Maria fra 4 klasse fortæller:

To flagermus hænger ved siden af hinanden. Så siger den ene: Nå, jeg flyver lige ud og suger noget blod af en.

Lidt efter vender den tilbage og er helt blodig i ansigtet.

Hvorfor er du helt blodig i ansigtet, siger den anden.

Kan du se det træ dér, siger den første så.

Nej, svarer den anden.

Den første: Det kunne jeg heller ikke.

_______________________________________________________________________________________________________

 

Så er der Hagar, en vikinge-tegne-seriefigur, der sidder og filosoferer med sig selv:

Jeg har altid været min egen største kritiker - - - - -

jae, indtil jeg blev gift selvfølgelig.

_______________________________________________________________________________________________________

 

Har du en vittighed - du synes fortjener en plads her - så send den endelig til mailen ganefryd@gmail.com